Familiespejder er for børn og deres forældre/anden voksen.
Hos Maribo Spejderne kan du starte som familiespejder, når du er 3 år og du er det indtil du starter i skole (5-6 års alderen). Som familiespejder har man altid en voksen med, som deltager aktivt i aktiviterne. Derfor skal du have din mor, far, onkel, tante eller måske en af dine bedsteforældre med.
Som familiespejder oplever du det dejlige spejdeliv, vi laver bål, binder knob, ser naturen, tager på små ture og prøver at forstå den verden vi er en del af. På møderne er vi som udgangspunkt udenfor, og oplever hvordan naturen rundt om os ændrer sig. Medbring derfor altid tøj efter vejret.
Familiespejd er en familieaktivitet, hvor du og dit barn i fællesskab med andre børn og voksne skal lave forskellige aktiviteter. Vi laver aktiviteter hvor alle børn kan bidrage og hvor alle føler sig inddraget i fællesskabet.
Vi mødes hver onsdag kl. 16.30-18.00 i Spejdervænget i Maribo. Vi har kaffe på kanden til dine forældre og en snack og saft til dig (husk kopper).
Du er velkommen til at prøve spejderlivet af, før du vælger om du vil meldes ind. Vi plejer at sige tre gange. Hvis du vælger at fortsætte hos os, skal du tilmeldes her på hjemmesiden under punktet ’Bliv Maribo Spejder’. Det koster 275 kr. i kvartalet at være Familiespejder.
I vores spejdergruppe arbejder vi med at lære ud fra spejderværdierne. Dette betyder bl.a. at børnene skal ‘lære ved at gøre’ og gennem positive forventninger til dem og deres evne til at mestre nye ting. Som voksne vil I opleve at jeres børn kan mere end vi tror, hvis vi træder lidt tilbage og lader dem øve og arbejde.
Hos spejderne er der plads til alle og vi støtter derfor også børnene i, at hjælpe hinanden som gruppe og sikre, at alle kan være med.
Program for den kommende periode
Programmet er med forbehold for ændringer!!
11. januar - VELKOMMEN TILBAGE EFTER JULEFERIE
Vi tænder bål og hygger med pølser og skumfiduser. Vi skal også se, om vi kan udvide vores legeområde – måske med en vippe?
18. Januar - MØRKEMÆRKE
Vi laver egne ildfluelygter og hænger dem op. Alle skal medbringe et tomt
syltetøjsglas eller lign.
25. januar - MØRKEMÆRKE
Ildflueløb i mørket. Vi skal i små grupper følge ildfluerne fra post til post og
bagefter hygge sammen ved bålet.
1 . februar - MØRKEMÆRKE
Røver-snige-mørkeløb – Vi skal lege mørkeleg, hvor alle børn skal se, om de kan
snige sig afsted i mørket med lommelygter og stjæle fra den store røver.
Vi skal se, om vi kan stjæle hemmelige ingredienser, som vi skal bruge næste
gang.
Vi skal også øve os i at binde knob, der kan fange røvere.
8. februar - PANDEKAGER
Vi skal bruge vores hemmelige ingredienser og lave pandekager, som vi skal
stege og spise ved bålet.
15 . februar - VINTERFERIE – Intet spejdermøde
22 . februar - FASTELAVN og TÆNKEDAG
Tænkedag afholdes hvert år d. 22. februar, som en dag hvor man tænker på sine
spejdervenner rundt omkring i verden. Alle spejdere skal medbringe en 2 krone
mønt pr. år de har været spejdere.
Vi skal pynte fastelavnsboller og slå katten af tønden. Man må meget gerne
komme udklædt. Der afholdes Grupperådsmøde (Generalforsamling) for Maribo
Spejderne samtidig med, at der slås katten af tønden.
1. marts - NATURFAN – Husk regntøj og gummistøvler
Vi skal lave en kæmpe vandpyt og hoppe i den. Vi skal bygge glidebane og blive
så våde vi kan.
8. marts - FAMILIESPEJDERMÆRKET
Vi skal øve os i at bruge knive, snakke om knivsikkerhed og snitte pinde til bålet.
Kan vi nogen knob?
15. marts - FAMILIESPEJDERMÆRKET
Kan vi huske nogen knob fra sidst? – vi øver igen.
Fredag d. 17. til lørdag d. 18. marts - GRUPPETUR TIL KRÅRUPLUND
Vi skal på gruppetur med alle Maribo Spejderne til Kråruplund. Der kommer
særskilt invitation.