Familiespejder er for børn og deres forældre/anden pårørende
Hos Maribo Spejderne kan du starte som familiespejder, når du er 3 år og du er det indtil du starter i skole (5-6 års alderen). Som familiespejder har man altid en voksen med, som deltager aktivt i vores aktiviteter. Derfor skal du have din mor, far, onkel, tante eller måske en af dine bedsteforældre med.
Som familiespejder oplever du det dejlige spejdeliv. Vi laver bål, binder knob, ser naturen, tager på små ture og prøver at forstå den verden vi er en del af. På møderne er vi som udgangspunkt udenfor, og oplever hvordan naturen rundt om os ændrer sig. Medbring derfor altid tøj efter vejret.
Familiespejd er en familieaktivitet, hvor du og dit barn i fællesskab med andre børn og voksne skal lave forskellige aktiviteter. Vi laver aktiviteter hvor alle børn kan bidrage og hvor alle føler sig inddraget i fællesskabet. Vi mødes hver onsdag kl. 16.30-18.00 i Spejdervænget i Maribo.
I vores spejdergruppe arbejder vi med at lære ud fra spejderværdierne. Dette betyder bl.a. at børnene skal ‘lære ved at gøre’ og gennem positive forventninger til dem og deres evne til at mestre nye ting. Som voksne vil I opleve at jeres børn kan mere end vi tror, hvis vi træder lidt tilbage og lader dem øve og arbejde.
Hos spejderne er der plads til alle og vi støtter derfor også børnene i, at hjælpe hinanden som gruppe og sikre, at alle kan være med.
Du er velkommen til at prøve spejderlivet af, før du vælger om du vil meldes ind. Vi plejer at sige tre gange. Hvis du vælger at fortsætte hos os, skal du tilmeldes her på hjemmesiden under punktet ’Bliv Maribo Spejder’. Det koster 275 kr. i kvartalet at være Familiespejder.
Program for den kommende periode
17. APR - TRAFIKKEGLE
Hvordan færdes man sikkert i trafikken på gåben og som cyklist?
I dag skal vi ud og øve os på gåben i trafikken.
Vi mødes på torvet i Maribo.
SØN 21. APR - SCT. GEORGS DAG kl. 11 – 14
Vi mødes med resten af gruppen ved naturskolen, og har en hyggelig dag hvor vi hører om Sct. Georg – hvad kan vi lære af ham?
Invitation udsendt via Medlemservice.
24. APR - TRAFIKKEGLE
I dag skal vi snitte usynlige cykler.
Husk cykelhjelm hvis du vil afprøve din usynlige cykel.
1. MAJ - BRANDSTATION
Vi skal besøge Lolland Falsters Brandvæsen, hvor brandkadetterne vil vise os rundt – de har lovet at der er gang i en masse aktiviteter denne dag.
Vi mødes på Skibevej 2 i Maribo.
HUSK afbud, hvis ikke du kommer, sådan at vi ikke står og venter på dig.
8. MAJ - TRAFIKKEGLE
Hvordan færdes man sikkert i trafikken på gåben og som cyklist?
I dag skal vi øve trafikreglerne på vores usynlige cykler.
Husk cykelhjelm!
15. MAJ - HALETUDSEMÆRKET
Hvad findes der af liv i søer, åer og havet?
Vi mødes ved P-pladsen ved Kajakklubben i Maribo
22. MAJ - HALETUDSEMÆRKET
Hvad findes der af liv i søer, åer og havet?
LØR 25. MAJ - SØN 26. MAJ - SHELTERTUR TIL BLANS HAVN
Vi arbejder videre med haletudsemærket med en hyggelig tur til Blans Havn, hvor vi skal se hvad der lever i vandet. Vi skal hygge og overnatter i de to sheltere på havnen.
Tilmelding via Medlemsservice.
29. MAJ - INTET MØDE
Vi sunder os ovenpå weekenden – og lader op til på søndag.
Søn. 2. JUN - ANNA OG ELSA LØB KL. 10-12:30
Vi får besøg af spejderledere fra andre grupper, som står på poster for os. Vi skal på et Frost inspireret løb. Vi afslutter med at spise frokost sammen. Husk tallerken, bestik og kop.
Tilmelding via Medlemsservice.
5. JUN - INSEKTER
Hvorfor er insekter gode – hvad kan vi bruge dem til? Hvordan passer vi på dem? Og hvad smager de egentlig af?
OBS! Denne dag var mødefri i den oprindelige kalender pga. Grundlovsdag, men vi har valgt at flytte ’fridagen’ til d. 29. maj, sådan at vi holder fri mellem de to weekender med aktiviteter.
12. JUN - INSEKTER
Hvorfor er insekter gode – hvad kan vi bruge dem til? Hvordan passer vi på dem? Og hvad smager de egentlig af?
19. JUN - SANKT HANS HEKS
Vi bygger Sankt Hans heks til brug i weekenden.
Søn. 23. JUN - BØRNE SANKT HANS
Maribo Spejderne afholder Børne Sankt Hans med loppemarked og masser af aktiviteter i tidsrummet 10-15. Alle er velkomne så tag gerne venner og familie med. Heksen brændes af kl. 14:30
26. JUN - SOMMERAFSLUTNING
Vi skal hygge og ønske hinanden en god sommerferie.
3. JUL - 14. AUG - SOMMERFERIE
21. AUG - FØRSTE MØDE EFTER SOMMERFERIEN
Vi skal hygge og høre hvad vi har lavet i sommerferien. Samtidig siger vi farvel til de spejdere, som skal rykke op til mikroerne, og derfor har sidste møde hos familiespejd i dag.
FRE. 23. AUG - OPRYKNING
Maribo Spejderne holder fælles oprykning, hvor de spejdere, som skal rykke op til de næste grene bliver det.
Mere info følger.
28. AUG. - FØRSTE MØDE MED NYE SPEJDERE
Vi er klar til at tage imod nye familiespejdere.