Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Mikro (6-8 år)
    • Mini (8-10 år)
    • Juniorer (10-12 år)
    • Trop (12-16 år)
  • Mærker
    • Tilmelding Mærkeforløb
    • Salg af mærker
  • Frivillig
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Bestyrelsen
    • Samværspolitik
    • Udviklingsplan
  • Informationer
    • Forældrekaffe
    • Pakke liste
    • Hvad koster det at være spejder?
  • Kalender
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv Maribo spejder
Startdato 11. okt 2026 14:00

PLan 2026

Skal du have en oplivelse for livet? Så skal du på PLan!
Herunder er det beskrevet hvad PLan er. Du er også allerede blevet introduceret til det på sidste spejdermøde og har fået skriftligt materiale med hjem om det.
Plan er ikke bare 'en tur' - det er et kursus, som lærer dig en masse om at lede dig selv og andre.

Hos Maribo Spejderne vil vi SÅ gerne sende dig og dine spejderkammerater afsted på PLan. Derfor tilbyder vi at betale 100% af dit første kursus, og 50% af dit næste kursus. 
Vi søger refusion for kursusudgiften hos Lolland kommune, og skulle vi få hele beløbet dækket, får du naturligvis hele beløbet dækket. Vi kan dog kun får kursusudgiften refunderet, hvis du har deltaget i hele kurset. 
Ved tilmelding skal alle derfor indbetale 1000 kr. Dette beløb tilbagebetales fuldt ud, hvis det er dit første PLan kursus og du gennemfører kurset. Er det dit andet PLankursus, tilbagebetales beløbet såfremt vi får det dækket af kommunen.

Tilmeldingen til PLan foregår i to trin: Du skal tilmelde dig dette arrangement men du skal OGSÅ tilmelde dig PLan på DDS fællestilmelding: https://medlem.dds.dk/event/id/69567/register. Ved betaler vælger du 'Fakturer til Maribo Spejderne'. 
Tilmeldingen lukker d. 7. september kl. 23.59. Herefter er det meget svært at få en plads - og skulle det ske, tillægges et gebyr på 250 kr. HUSK derfor at tilmelde dig inden denne dag. Maribo Spejderne dækker ikke dette ekstra gebyr.
HUSK at lave begge tilmeldinger. Har du ikke gennemført tilmeldingen her på siden kan vi desværre ikke betale fakturaen for kurset, og din tilmeldingen er derfor IKKE gyldig. I stedet skal du så betale det fulde beløb.


RÆK ENDELIG UD til MARIA, CLAUS eller NINA ved spørgsmål omkring PLan og tilmeldingen dertil.


PLan er patruljelederkurser for alle spejdere, der går i 6.-10. klasse. Kurserne ligger i efterårsferien, og de er alt andet end efterårsgrå og kedelige.

Det er ét stort skud energi til dit spejderliv. Ugen er tætpakket med uforudsigelighed, fede oplevelser og nye venner - alt sammen noget der gør indtryk i en sådan grad, at du ikke glemmer det lige med det samme.
PLan-kurserne er et vigtigt element i den samlede lederuddannelse i Det Danske Spejderkorps.

Deltagerbetingelser

Datoer

PLan-start: Søndag d. 11. oktober til fredag d. 16. oktober 2026
PLan 1 + 2 + 3: Søndag d. 11. oktober til lørdag d. 17. oktober 2026
OceanPLan (PLan 2): Lørdag d. 10. oktober til lørdag d. 17. oktober 2026

Godt at vide

Du skal kunne deltage på hele kurset, dvs. have mulighed for at være med fra første til sidste minut. Det er fx ikke muligt at sove hjemme under kurset.

Maksimalt 3 spejdere fra samme spejdergruppe kan komme afsted på samme kursus. Det er ikke logistisk muligt at ønske spejdervenner på PLan.

Du kommer i patrulje med 4 - 6 andre spejdere fra hele landet (men ingen fra din egen gruppe), og I sover også i samme telt i løbet af ugen.

Klassetrin

Tilmeldingen er inddelt efter klassetrin. Det kræver ikke noget forudgående kendskab at deltage på PLan, dvs. du behøver ikke have været på PLan tidligere for at kunne deltage i fx PLan 2. Du behøver heller ikke at have været spejder i mange år. Nye spejdere kan også tage med.

Her kan du se, hvilken kursustype du skal tilmelde dig:

  • På PLan-start går du i 6. klasse ved kursusstart.
  • På PLan 1 går du i 7. klasse ved kursusstart.
  • På PLan 2 går du i 8. klasse ved kursusstart.
  • På PLan 3 går du i 9./10. klasse ved kursusstart og er stadig tropsspejder.

Dog er det ikke tilladt at deltage på samme niveau som tidligere år, så var du ex. på PLan 2 sidste år, og går du i 8. klasse efter ferien, skal du tilmelde dig PLan 3.

Kursusvalg

  • Du skal ønske mindst to kurser og kan ønske så mange du vil inden for dit klassetrin.
  • Du kan ikke prioritere dine ønsker. Dvs. at alle dine kursusønsker er ligestillede ved tilmelding.
  • Du kan ikke deltage på samme kursustype (fx PLan 1) flere gange.
  • Du kan ikke tage på kursus hos det samme kursusteam (ex PLan Ryekol) flere gange.
  • Og husk, dit klassetrin skal passe til dine kursusønsker.

Flere ønsker = større chance for at komme af sted

Du kan kun komme på et kursus, du har ønsket. Jo flere kurser du ønsker, jo større chance har du altså for at komme afsted. Modsat får du ikke tilbudt et andet kursus, hvis de kurser du har ønsket, er fyldt op, men kommer i stedet på venteliste.

PLan kurser 2026

Forklaring af markør farve: PLan-start: blå, PLan 1: grøn, PLan 2: lilla, PLan 3: orange

Tilmelding

Tilmeldingen er åben og tilmeldingsfristen er mandag den 7. september kl. 23:59. Tilmelding foregår via kursuskalenderen på dds.dk/arrangementer (eller direkte via link længere heroppe i teksten).

Efter fristen er det muligt at tilmelde sig ventelisten, men vær opmærksom på, at der vil blive lagt et administrationsgebyr på 250 kr. oveni deltagerprisen, hvis du får tildelt et kursus. Du vil blive kontaktet, hvis der bliver en ledig plads til dig.

OBS: Din tilmelding er først gået igennem, når du har modtaget en kvittering og/eller kan se din tilmelding på 'Min side' under 'Arrangementer'.

Regler for fordeling af pladserne

Efter tilmeldingsfristen fordeles de rettidige tilmeldinger i Medlemsservice. Da der kan være større søgning til nogle kurser end andre, fordeles tilmeldingerne ud fra at sikre:

  • En balanceret kønsfordeling på kurserne
  • Maks. tre spejdere fra samme gruppe på samme kursus
  • At en deltager ikke deltager på samme niveau to gange
  • At en deltager ikke er afsted med samme kursusteam to gange

Hvornår ved jeg, om jeg er kommet på et kursus?

Allersenest i løbet af uge 38 kan du i Medlemsservice se, hvilket kursus du er blevet tildelt – eller om du evt. står på venteliste på ‘Min side’. Er du så uheldig, at alle pladserne på dine kursusønsker er fyldt op, kommer du automatisk på venteliste og får besked, hvis der bliver en plads til dig.
Det er ikke muligt at bytte kursus. Hvis du ikke ønsker at deltage på det kursus, som du har fået tildelt, og du melder fra kurset, kan du komme på venteliste til et andet kursus. Du vil dog blive sat sidst på ventelisten på lige fod med dem, der ikke fik tildelt et kursus i første omgang, og derfor have ringe mulighed for at komme afsted. Reglerne vedrørende frist for afbud og betaling vil fortsat gælde.

Deltagerbrev

Ca. 3 uger før kurset starter, modtager du et deltagerbrev med praktiske oplysninger som pakkeliste, deltagerliste osv. fra din kursusleder. De fleste kurser sender deres deltagerbrev pr. mail. Det er derfor en god idé både at tjekke indbakken og mappen med junkmail.

Kursuspris og betaling 2025 (opdateres snart med 2026-priser)

PLan-start:  2.150 kr.
Plan 1 + 2 + 3: 2.350 kr.
OceanPLan: 2.550 kr. (forlænget kursusperiode og derfor forhøjet pris)

Har du aftalt, at din gruppe betaler, skal du anføre din gruppe som betaler i tilmeldingen under ’Faktura til’. Så får din gruppe tilsendt en faktura, efter kurset er afholdt. Gruppen skal godkende betalingen.

Betaler du selv for din kursusdeltagelse, vælger du ’Betal nu (med betalingskort)’ og vil få tilsendt en faktura, efter kurset er afholdt. Betaler en tredjepart, vælger du ’Anden’, og skriver oplysningerne på den, som skal have tilsendt en faktura på din deltagelse efter kurset.

Du eller din gruppe skal selv betale for transporten til og fra kurset.

Afbud

Din tilmelding er bindende, når den er tastet i Medlemsservice. Bliver du forhindret i at deltage, skal du straks meddele dette til Korpskontoret via kursus@korpskontoret.dk.

Afbudsgebyret er følgende

  • Ved afbud frem til (og med) den 21. september 2026 opkræves ikke afbudsgebyr.
  • Ved afbud herefter (22. september – 11. oktober) opkræves hele kursusbeløbet.

Du skal melde afbud ved at kontakte Korpskontoret indtil fredag den 2. oktober kl. 12.00. Herefter skal du melde afbud direkte til kursuslederen, hvis kontaktoplysninger vil fremgå af deltagerbrevet.

Tilmeldingsfrist

Din tilmelding skal være indtastet og registreret i Medlemsservice senest den 7. september kl. 23:59. Dobbelttjek at du modtager en bekræftelsesmail, når du har tilmeldt dig for at sikre, at din tilmelding er gået korrekt igennem.

Bemærk: Tilmelding efter tilmeldingsfristen koster 250 kr. i administrationsgebyr, som vil blive lagt oveni deltagerprisen, såfremt du bliver tildelt en plads på et kursus.

Vis hensyn! Kan du alligevel ikke komme med, så meld afbud med det samme – så kan en anden få din plads.


Praktisk information

Startdato
11. okt 2026 14:00
Slutdato
16. okt 2026 14:00
Sted
Maribo Spejderne, Spejdervænget 1, 4930 Maribo
Enheder
Trop
Tilmelding starter
21. aug 2026 14:00
Tilmelding lukker
7. sep 2026
Pris
1.000,00 kr.
Tilmeld arrangement

Kontakt

Maribo Spejderne
Spejdervænget 1
4930 Maribo
Danmark

ninathye@gmail.com

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo