Kære alle mikro- og minispejdere,
På årets Mikro-Minidag skal vi på en rejse tilbage til vikingetiden. Dagen vil være fyldt med kreative og fantasifulde lege og aktiviteter. Så sæt sejl, fat din åre, og sæt kurs mod Nykøbing Falster Lørdag d. 30. maj 2026.
Vi mødes ved Spejdervænget i Maribo kl. 8:45, og håber at nogle forældre kan hjælpe med transporten frem og tilbage, såfremt der ikke er nok pladser i ledernes biler.
Vi forventer at være tilbage i Spejdervænget kl. ca. 16:30. Også her håber vi, at I nogle forældre kan hjælpe med transporten, såfremt der ikke er nok pladser i ledernes biler (arrangementet slutter kl. 16:00 i Nykøbing).
Pris: 125 kr.
Dagen slutter med, at du får et sejt mærke til uniformen.
Medbring:
Spejdertørklæde
Tøj og overtøj efter vejret
Praktisk fodtøj
En lille rygsæk
Drikkedunk
Spisegrej
Hvis du har lyst, må du gerne være klædt ud som viking (men det er bestemt ikke et krav).
Fra Maribo Spejderne deltager følgende voksne:
- Camilla (Ellas mor) deltager som leder for mikrospejderne. Camilla har tidligere været leder hos Familiespejd og kender de fleste mikrospejdere.
- Rasmus og Henrik deltager som ledere for minispejderne (Henriks deltagelse afhænger dog af gårdlivet, hvorfor det muligvis bliver Marlene (Jacobs mor) i stedet).
Tilmelding: Senest tirsdag d. 10. maj 2026.