Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Afdelinger
    • Mikro (6-8 år)
    • Mini (8-10 år)
    • Juniorer (10-12 år)
    • Trop (12-16 år)
    • Klan (16-23 år)
  • Mærker
    • Tilmelding Mærkeforløb
    • Salg af mærker
  • Frivillig
  • Gruppen
    • Om gruppen
    • Bestyrelsen
    • Samværspolitik
    • Udviklingsplan
  • Informationer
    • Forældrekaffe
    • Pakke liste
    • Hvad koster det at være spejder?
  • Kalender
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv Maribo spejder
Startdato 3. apr 2026 08:00

Gå Langt 2026

GÅ LANGT - Vi gentager succesen!

Sidste år gik vi samlet ‘til München’ (885 km) - Hvor langt kan vi gå i år?

Spejdervænget summede af liv, da masser af spejdere, forældre og søskende deltog i GÅ LANGT sidste år. Mange spejdere fik testet, at de kan mere end de selv tror og MEGET mere end deres forældre tror. Det vil vi gerne gentage.

Derfor inviteres du - og eventuelt dine forældre, søskende, bedsteforældre etc. -  til dette års GÅ LANGT fredag d. 3. april (jeps - det er nemlig LANGfredag).

Alle spejdere har mulighed for at gå sig til et 5, 10, 15, 20, 30, 50 eller 75 km mærke.

Vi mødes ved Ulvehytten i Spejdervænget, og herfra gås en 5 km. rute. Denne kan du gå en enkelt gang, eller igen og igen - og igen og igen! 

Alle runder gået markeres på et stor oversigt ved hytten, så alle kan følge med i hvor langt vi hver især - og samlet - har gået.

Der er intet officielt starttidspunkt - I møder blot op når I har lyst. Du kan enten have aftalt et tidspunkt med andre spejdere, eller møde op og vente på at andre er klar til at gå sammen med dig. En opfordring herfra er dog, at du starter kl. 8 eller 9, sådan at der er rigeligt tid at gå i. Sidste år så vi flere spejdere, som troede de havde gået det de kunne, men så pludseligt fik energi til at gå en runde mere.

Der er spejderledere ved hytten fra kl. 8 og indtil de sidste er i mål.

Mikro og mini spejdere skal have forældre med til at gå sammen med dem, da vi ikke kan garantere, at der er ledere som er klar til en gåtur, netop som man møder op. 

Alle andre spejderforældre er også meget velkomne til at deltage. I kan enten gå med sammen med spejderne, og/eller hjælpe med hyggen omkring spejderhytten. At heppe og hjælpe med vabler er ultra vigtige opgaver!

Ved tilmelding, tilmelder man sig ud fra de måltider man ønsker at deltage i. Måltiderne serveres over et længere tidsrum ved hytten, sådan at alle der går, kan tage mad når de runder Spejdervænget. Hvert måltid koster 25 kr. pr. person.

Junior- og tropsspejdere, som har en forventning om at forsøge sig med et 75 km mærke, starter torsdag kl. 14, ved Spejdervænget og går 30 km, for at have det bedst mulige udgangspunkt for at gennemføre. Pt. har 3 spejdere givet udtryk for, at de ønsker at gøre et forsøg på dette mærke. Også her vil der væres snacks og aftensmad. Ligeledes vil der være ledere tilstede.


Medbring: 

- Tøj efter vejret  

- Tørre rene strømper til at skifte til

- Gode sko at gå i - og meget gerne et ekstra par at skifte til undervejs (fødder har det med at hæve, når man går langt)

- Godt humør

- Evt. snacks (nødder, slik etc.) til gåturerne (der er også snacks ved hytten)

- Evt. en vandflaske til gåturerne (der er også vand ved hytten).

- Evt. en lille rygsæk til vand og snacks

- Pandelampe, hvis du forventer at gå efter mørkets frembrud.


Vi forsøger løbende at komme med opdateringer på arrangementet via vores Facebook grupper, hvorfor vi opfordrer jer til at være medlem af både "Maribo Spejderne" samt "Maribo Spejderne - Forældregruppe!!!".

Praktisk information

Startdato
3. apr 2026 08:00
Sted
Maribo Spejderne, Spejdervænget 1, 4930 Maribo
Enheder
Maribo Spejderne
Tilmelding starter
27. feb 2026 16:02
Tilmelding lukker
30. mar 2026
Tilmeld arrangement

Kontakt

Maribo Spejderne
Spejdervænget 1
4930 Maribo
Danmark

besse.j@email.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo